Fællesskab og tryghed.

Fællesskab og tryghed er kodeordene i vort bofællesskab.

Vi er 21 meget forskellige mennesker, der tilfældigt er bragt sammen om vort projekt.

Projektet tog sin begyndelse i starten af år 2000, idet ældreforeningen her i Bjergsted , med Niels Sørensen i front, tog kontakt med kommunen, om ikke det var en god idè at få et seniorbofællesskab op at stå.

Der viste sig meget stor interesse, og der blev oprettet to seminarer, hvor vi de næste par år hver 14. dag mødtes og lærte at samarbejde, kommunikere, udarbejdede i samråd med arkitekt, tegninger til byggeriet.

Allerede i begyndelsen af projektet havde kommunen stillet en velbeliggende grund til rådighed.

Vi har så med spænding fulgt byggeriet, og stor var glæden og stoltheden, da først det første spadestik blev taget, senere hvor indflytningen tog sin begyndelse.Det var et meget stort øjeblik, hvor man tog sin nye bolig i besiddelse.

Lejlighedernes størrelse varierer fra 65 – 85 m2. Hertil hører en lille have på begge sider af huset. I sin egen bolig er der selvfølgelig uindskrænket privatliv; men ellers bygger boformen på fællesskab, vi kommer hinanden ved, udviser gensidig omsorg for hinanden, holder lidt øje med, om naboen nu er der og har det godt. – giver hinanden en hjælpende hånd med f.eks indkøb hvis det skulle knibe.

Vi har vort dejlige fælleshus, hvor vi afholder regelmæssige møder om driften af fællesskabet, aktiviteter og meget andet.

Men vi holder også hyggemiddage, drikker tit en kop kaffe sammen, mødes til et slag kort eller andre spil.

Vi har et dejligt grønt område, som vi hjælpes ad med at holde.

Man kan blive skrevet op på vor venteliste, eneste krav for at flytte ind her, er at man er fyldt 50 år, og ikke har hjemmeboende børn.

Men man skal helst være nogenlunde mobil og selvhjulpen.

Flere af vore beboere er stadig på arbejdsmarkedet.

Vort bofællesskab er almennyttige boliger, og man har mulighed for at opnå boligydelse fra kommunen. Det er ingen betingelse, at man skal være bosiddende i kommunen for at komme i betragtning.

Det allervæsentligste i vort bofællesskab er trygheden, føle nærheden ved at bo så tæt, kunne lide at være sammen, være der når der er behov for at snakke .

Vi har forskellige udvalg, der skal sørge for at det hele fungerer så godt som muligt. Vi ser gerne, at så mange som muligt deltager i et udvalg.

Alle er selvfølgelig medbestemmende om alt hvad der rører sig i bofællesskabet.

Oasen år 2006 !

Vort bofællesskab kører nu på fjerde år. Boformen lever ret godt op til forventningerne; vi trives, vi kan lide at være sammen, vi respekter hinandens privatliv; efterhånden kender man lidt hinandens vaner, vi ved f.eks. at mellem kl. 12 og 2 om middagen går man på listefødder, da spiser man frokost og mange får sig en lille lur. Så da er det ikke noget med at slå græs, eller skramle med rengøring i fælleshuset.

Vi holder vore faste afdelingsmøder en gang om måneden, hvor vi drøfter løst og fast, hvad der skal laves af fornyelser, om nogen har problemer osv.; vi har en fast dagsorden, hvor vi så alle på forhånd kan komme med vore forslag.

Vi passer vor bebyggelse og vore udeområder selv, der er altid èn der har lyst til at slå græsset; havearbejdet deles vi rigtig godt om, vi har et udvalg, og når de synes, at nu trænger det hele til en omgang, så skrives der et tidspunkt op på tavlen, så mødes vi alle med river og lugejern; de som ikke er i stand til at være med, laver kaffe og dækker bord, så vi kan slutte af med en god sludder.

Renholdelse af fælleshuset: her har vi en ordning med at to eller tre enes om at holde rent i en måned ad gangen. Så kaldes der ind et par gange om året til en lidt større tur.

I år er vi ved at male vore udhæng, som trænger til en omgang, men mest er det nu Ib, tidl. maler, der må holde for, da det er så svært at male på den led, men når dørene skal males, kommer vi andre ud og er med.

Beplantningen i vort område er ved at være flot nu, det har været lidt længe om det, vi bor på en bakketop, og den jord der kom på, var nu heller ikke den bedste, så det har været lidt af en langsommelig affære; derimod de små private haver, stråler og blomstrer så det er en fryd, det ser næsten ud, som om der er en kappestrid om den flotteste have.

Nu er solen ved rigtig at være her igen, vi har længtes lidt efter at sidde ude på torvet med hver vores kaffekop om aftenen, og at ligge og sole på hver sin lille private plet om dagen.

Tit pakker vi en frokost/eller kaffekurv og kører af sted ud og se på vor meget smukke egn (vi synes selv, at vor egn er den smukkeste i landet) vi har det hele, bakker, skove, flotte strande, idylliske landsbyer, herregårde, møller og slotte.

Det hænder også at vi følges ad i biografen eller teater, det er så rart at kunne drøfte det med andre bagefter.

Uh - vi har så travlt alle sammen - udenfor bofællesskabet, det er absolut ikke kedsomhed, der har bragt os sammen; de som ikke går på arbejde længere (flertallet) har så mange andre ting: foreninger, petanque, badminton, gymnastik, bridge, stavgang, engagement i ældrecentret, der ligger få skridt herfra, ja og så er der selvfølgelig alle børnebørnene, som jo også kommer og skal hygges om.

Vi har det rart, selvfølgelig er ikke alt idyl hele tiden, vi kan sagtens være meget uenige om noget, men finder gerne løsninger.

Vi har mistet; det er en væsentlig bagside af at bo så tæt, det berører os alle så dybt, når èn forlader denne verden, det er jo trods alt en naturlig ting, når vi alle er på den forkerte side af 50.

Så sker det at vi må have nye folk ind, det er både spændende og beklemmende; vi forsøger at få de nye til at føle sig hjemme og godt tilpas. Det er ikke så ligetil at komme udefra og ind i så fasttømret en gruppe, men det er da gået fint de gange vi har oplevet her.

Jo - vi har haft folk der flytter; af den ene eller anden grund, enten har de haft for store forventninger, eller der har været andre grunde til at de ikke har fået den tilværelse her, som var ønsket.

Nu er det snart Sct. Hans-aften, så må vi se, hvem der er hjemme. Det første år vi boede her, måtte vi blive indendørs og spise, sådan går det så tit her i landet; men vi dækkede det smukkeste bord med skønne vilde markblomster; “så mangler vi bare en heks”, sagde èn, jo det har jeg da, sagde en anden, og snart tronede den grusomste heks på en stak af hø, med fæle trolde og alskens mærkelige væsener rundt om - midt på bordet

Sidste år var det varmt, så da grillede vi ude i haven, og brændte af i et par bålgryder, mens vi kunne se røgen stige op rundt omkring fra by og omegn, da vi har sådan en flot udsigt herfra.

Vi - der bor her i Oasen - kan kun konkludere èn ting: at det er det bedste vi har gjort, her på vej/ og i vores tredje og fjerde alder.

Forår 2007 !

”og hvilket forår blev det” ”jeg stormed ud og købte øl...” (Jens Rosendahl)

Den er så god den sang. Og i år, hvilket forår – aldrig har vi oplevet sådan en varme alt kom og blomstred, på èn gang, og nu er det meste næsten blomstret af, det som først skulle komme i juni.. Nå der kommer nok noget andet.

Vi har haft ”havearkitekt”, jo vi var nogle stykker, der syntes, at vi trængte til at få lidt mere at se på her i Oasen. Her ned mod Åvangen er der faktisk kun en stor plæne, og vi spiller altså ikke så meget fodbold.

Jo jo - der var delte meninger om projektet, og det er alt for dyrt, ja, men vi sparer også en masse penge gennem et år, ved selv at ordne både alt det udendørs og indendørs, og vi gør det med stor glæde.

Vi har fået en ”å” ikke en rigtig, men en ”simili”, med sten, småsten i bunden og større udenom, nogle kæmpestore, åen snor sig gennem græsset her udenfor min køkkenvindue, der er plantet siv-arter og små blomster der vil komme med blå blomster. Ude på den store plæne er der sat et par stakitter op, hvor der skal gro slyngplanter omkring, og inde bag er der stenmel, så der bliver hårdt og kan sættes havebænke op, ”vi kan også spille petanque” siger Clara.

Spændende er det, og vi håber at vi mere vil benytte vores store dejlige have, og sætte os derud engang imellem, gå ture der; ikke kun sidde på ”torvet”, det vil vi jo ikke svigte. På nordvestgavlen har vi fået en ”solnedgangsplads”, her håber jeg også at vi vil sætte os, når der er en smuk sommersolnedgang.

Ellers Oasen: jo vi har fået et nyt par ind, og de ser da ud til at trives,jeg tror nu ikke det er så nemt at komme udefra, vi er vist ved at være lidt sammenspiste, kender hinanden så godt, men vi bestræber os af bedste evne at få nye ind i sammenholdet.

Vi havde en dejlig ”fødselsdagsfest” 1.maj – Oasen. Ja i år er der også så mange mærkedage, runde fødselsdage, så vi har måttet spæde lidt ekstra til i gavekassen.

Efterår !

Er det i mellemtiden blevet, inden vi har fået sat skik på hjemmesiden igen.

En dejlig sommer har det været her i Oasen – på trods af dårlige vejrstatistiker, måske er det fordi vi har taget hver dag som den har vist sig, og så fået det ud af den, som vi hver især har haft lyst til.

Vi har da kunnet sidde udenfor og hygget, også spist, drukket kaffe på Torvet, siddet i hver sin lille hyggekrog og i læ for blæsten, den mærkes en del her, vi bor jo på toppen, men til gengæld har vi en pragtfuld udsigt over vort smukke vestsjællandske landskab.

Vores nybeplantede trives godt, takket være den megen regn, i begyndelsen bar vi alle spande og kander rundt, men pludselig kom vandet af sig selv, når vi havde brug for det, selv vores ”tørre å” stod med blankt vand engang imellem.

Vi har netop haft en hyggekomsammen med vore ventelistefolk, en herlig søndag, hvor vi spiste en lækker frokost og ellers blot snakkede.

2 0 0 8 !

Tænk i år er det "jubilæumsår", vi har boet her - sammen - i 5 år ! Hvor er den tid dog gået stærkt.

Hvordan har det så været, har det levet op til vore meget store forventninger, som vi havde de to år, inden byggeriet var færdigt, hvor vi mødtes tirsdage, planlagde, kom med idèer, - jo - vi glædede os til at mødes med de andre på holdet.

I dag er bofællesskabet ved at komme i "reparationsalderen", der kommer lidt fornyelser til, haveredskaber, vi har fået nye bænke i haven, der begynder at skulle lidt udskiftninger til, køleskabe, en dørlås etc..

Vi er her heldigvis - de fleste af os, der var med fra begyndelsen, her i Oasen holder vi hinanden i live, vi får ikke lov til at være kede af det ret længe, ikke uden der kommer nogen og trøster. Jo, vi har jo da fået nye ind, og dem tager vi os af, prøver at lempe dem ind i fællesskabet, håber det lykkes/er lykkedes ?

Vort "år" markerede vi på Oasens fødselsdag 1. maj, selvfølgelig med flaghejsning med sang og morgenbasser, derefter køretur ud i det sarte lysegrønne forår, hjem med bøgegrene, og om aftenen fest, hvor der var pyntet op, vi sang , spiste rigtig lækkert mad (selvgjort) og vi havde lavet en "Oase-revy" som jeg knap tror, at Cirkusrevyen kan gøre ret meget bedre. Hyggen bølgede over fællesskabet.

Sommeren er gået, folk har været på ferie, vi hører lidt om det, når de vender hjem. Her har været tørke, nå ja det har hele landet lidt af, men vor egn er et af de tørreste i Dk. men men nu er her frodigt og grønt igen, og græsslåmaskiner må tit igang.

Vi har netop haft vore venteliste-venner på besøg, på årets smukkeste sensommerdag, hvor vi dog nød det, tænk vi kunne sidde ude på torvet og drikke kaffen.

Nu skal vi snart til at belave os på indendørs sysler, vi har fået nyt anlæg i fælleshuset, så vi kan se de udenlandsfarendes film og billeder. Filmklubben starter op, strikke/kortspil lister sig ind, når efterårsstormene sætter ind.
Hyggen er over os.

2 0 1 0 !

Tænk ! Der allerede er gået et årti af det nye tusindår; vi her i Oasen har snart boet her lige så længe.

Det er ikke længere nybyggeri vi bor i. Der begynder at komme lidt patina over det. Ja og så trænges der vel snart til lidt maling hist og her. Haven begynder at vokse op, vi fik plantet en del nye hækplanter i år, nu håber vi at de vokser, ligeså træerne, så de kan begynde at kaste lidt skygge.

Sommeren var skøn, vi havde mange gode dage udenfor. Sommeren var tør, så der var ikke så meget ukrudt at jage efter. Et dejligt langt efterår også, men så pludselig har vinteren gjort sit indtog, endda før jul - vidunderlig smukt, stadig her i januar, hvor vi har fået gemt julepyntet af vejen, juletræet står stadig udenfor, det er frosset fast i jorden.

Herlige sammenkomster har vi haft gennem året - nydt at spise lidt god mad sammen, og ”small-talke” ja vi vil hellere sige småsludre.

Vi havde i året mulighed for at tilkøbe lidt nyt, vi fik lidt penge i overskud, dem brugte vi til nye skabe i fælleshuset, nyt flot bestik, lidt nye planter i haven og en stor ny grill, som vi håber der vil komme masser af mulighed for at bruge til sommer.

Desværre måtte vi aflyse vor ”venteliste-komsammen” der var for få, der havde tid, men det håber vi så at kunne gøre om til sommer.

Vi har en god venteliste, men eftersøger folk, der er lidt yngre, - for at et senior-bofællesskab bedst kan fungere, ja - så må der nødvendigvis lidt yngre kræfter til, og lidt nye impulser udefra.

Ja, vi vil selvfølgelig ikke undvære èn eneste af vore bofæller, og holder hinanden vedlige, det er da vist også en kendsgerning, at man lever lidt længere ved at bo sammen på denne måde.